At skrive bøger er blevet en passion for mig. Som ung havde jeg aldrig drømt om, at jeg en dag skulle være forfatter, det skete nærmest ved et tilfælde. Lysten til at skrive begyndte efter jeg havde skrevet en 150 sider lang forretningmanual for en dansk detalilviksomhed.

Min debutbog: "SOS ved tyveri og tab" blev begyndelsen på mit forfatterskab. Bogen er struktureret og systemisk og minder i det store hele nok en hel del om den forretningsmaual, der havde givet mig blod på tanden til at skrive. I "SOS" fortælles om forebyggelse af indbrud og tyveri, samt de psykologiske følger, der kan opstå når ubudende personer krænker ens privatsfære efter et indbrud i boligen. En nødvendig bog som jeg fik inspiration til, efter vi selv havde oplevet et indbrud i vores bolig. Bogen fik en masse positiv omtale i alle medier fra aviser til tv. Set i bakspejlet burde jeg måske takke den tåbelige tyv for sin ugerning, da vedkommende på en måde gjorde mig til forfatter, noget jeg glæder mig over den dag i dag....

De følgende år bød på flere bøger, der alle omhandler emner om folkeminder og kulturhistorie.

Bibliografi - Carsten Lingren
1999 - SOS ved tab og tyveri.
2000 - Den høje flagbog.
2001 - Livets fester.
2002 - Årets fester i det multikulturelle Danmark.
2003 - Hverdagens overtro.
2004 - Den høje legebog.
2005 - Vejrvarsler og himmeltegn.
2006 - Og det skete i de dage... Om juleevangeliet.


OM BØGERNE:


Og det skete i de dage
- om juleevangeliet

I generationer har julen formet sig omkring det kristne budskab, og for mange mennesker er det ikke "rigtig" jul eller "rigtig" juleaften, før juleevangeliet, år efter år som et fast ritual, er blevet læst højt derhjemme eller i kirken den 24. december.

Men hvad er det for en historie, juleevangeliet fortæller?

Lyder det hele ikke lidt for godt til at være sandt, når det himmelske forenes med det jordiske via en fortælling om en guddommelig jomfrufødsel, der bebudes af en himmelsk budbringer i form af en engel?

Og hvordan kan Mattæusevangeliets beretning om de vise mænd blive til tre hellige konger, når Mattæus ikke selv nævner noget om konger eller om antal?

Og når millioner af mennesker verden over, den 24. og 25. december, fejrer julen til minde om Jesu fødsel, er det næppe den rette fødselsdato, da ingen ved, hvornår Jesus er født. Sandsynligheden for at vi fejrer julen på den rigtige dato må derfor antages at være 1 til 365.

Og hvad med det mystiske himmelfænomen, der kaldes for Betlehemsstjernen? Disse og mange andre spørgsmål diskuterer Carsten Lingren i denne bog, samtidig med at han fortæller om personerne i legenden, om historien bag myten og vore traditioner og om hvordan de har udviklet sig gennem tiderne med krybbespil, engle, overtro og tro.

Carsten Lingren har skrevet en lang række bøger om vore traditioner og folkemindeviden, heriblandt DEN HØJE FLAGBOG, LIVETS FESTER, ÅRETS FESTER, HVERDAGENS OVERTRO og VEJRVARSLER OG HIMMELTEGN.

Udgivet på Borgens Forlag
Forord: Carsten Lingren
120 sider med farvefoto

Anmeldelse - Og det skete i de dage...
Kilde Kristeligt Dagblad 20. december 2006
Anmelder Biskop Karsten Nissen, Viborg Stift.

Værdifuld bog om den kristne jul

Den, der søger god og saglig information om julen og alt det, der knytter sig til denne højtid, finder god hjælp i Carsten Lingrens bog om juleevangeliet.

- I en tid, og hvor julen må finde sig i mange former for kommerciel udnyttelse, giver Carsten Lingrens bog "Og det skete i de dage - om juleevangeliet" en saglig og redelig oplysning om julens indhold og traditioner, skriver anmelder Karsten Nissen, biskop over Viborg Stift
Af Karsten Nissen, biskop over Viborg Stift

- Den, der søger god og saglig information om julen, og alt det, der knytter sig til denne højtid, finder god hjælp i Carsten Lingrens bog om juleevangeliet, skriver biskop Karsten Nissen. Her ses et udsnit af bogens forside.
Forfatteren pointerer, at bogen ikke er en videnskabelig teologisk afhandling. Carsten Lingren betegner sig selv ”som en lægmand i forhold til religionsvidenskab og tro”, der har haft det sigte at skrive ”en lettilgængelig bog med en analytisk tilgang til historien bag juleevangeliet”.

Det er lykkedes Carsten Lingren at nå sit mål. Med juleevangeliet fra Lukasevangeliets andet kapitel som omdrejningspunkt beskrives de nytestamentlige beretninger om Jesu fødsel og julen, julefortællingens hovedpersoner, samt de enkelte elementer i juleevangeliet: herberget, stalden, dyrene, hyrderne, englene og vismændene. Desuden gennemgår Lingren baggrunden for traditionen med julekrybber og krybbespil, ligesom der fortælles om en række andre juletraditioner. Endelig giver bogen en indføring i de bedst kendte og mest elskede julesalmer.
Bogen er skrevet i et enkelt og klart sprog; man mærker tydeligt at forfatteren er optaget af emnet, og at han er vant til at formidle. Carsten Lingren har da også tidligere udgivet bøger om livets og årets fester samt om hverdagens overtro, vejrvarsler og himmeltegn.

Carsten Lingren har indføling i og forståelse for julens teologiske og kirkelige betydning. Desuden har han kendskab til de forskellige teologiske opfattelser, som skiftende tider har haft af julen og dens budskab. Det er især spændende at følge hans indføring i traditionerne bag de hellige tre konger samt i julekrybbens og krybbespillets historie.

I en tid, hvor kendskabet til den kristelige børnelærdom er på tilbagetog, og hvor julen må finde sig i mange former for kommerciel udnyttelse, er Carsten Lingrens bog værdifuld for enhver, der søger saglig og redelig oplysning om julens teologiske indhold og de traditioner, der knytter sig til den kristne jul. Bogen anbefales på det varmeste.

Vejrvarsler og himmeltegn

I efteråret 2005 udkommer min nye bog, der denne gang kommer til at handle om det danske vejr på godt og ondt. Vejret spille en afgørende rolle i vores tilværelse. Vi klæder os efter vejret, vi planlægger efter vejret og ikke mindst vejrudsigterne, der opdateret sendes i døgndrift via tv, radio, aviserne og internettet. I dag er det ikke længere nødvendigt at være ude i det fri, hvis man vil vide, hvordan vejret arter sig, og det er ikke uden grund, at meteorologerne er blevet vor tids "vejrguder".

For blot få generationer siden var hver mand sin egen vejrtyder. Via sindrig og opfindsom overtro kunne man tyde fremtidens vejr, man tog vejrvarsler af mangt og meget. Når fiskeren skulle bedømme, om det var forsvarligt, at sejle ud på havet, eller bonden ville vide, om høsten kunne påbegyndes, var vejrvarslerne en måde at få vished om vejret på. Vejrvarslerne blev taget af alt og overalt, mange tegn i naturen kunne dengang fortælle om fremtidens vejr.

Herfra stammer de gamle vejrsandheder som f.eks.: Når solen går ned i en sæk, står den op i en bæk. Fredag skifter ugens vejr. Er vejret godt om lørdagen, bliver det også smukt i den kommende uge. Når myrerne går på række bliver det dårligt vejr, hvis de spreder sig til alle sider, bliver det godt vejr. Svaler, der flyver lavt er tegn på regn.

De fleste af de gamle varsler er uden virkning og ren fantasi. I mængden af varsler er der dog nogle som har virket. Det er fx ikke helt uden grund, at svalerne flyver lavt, før det bliver regnvejr. Det gør insekterne nemlig også, og svaler spiser insekter. Svalerne flyver ikke lavt, fordi de mærker, at det bliver regnvejr, de flyver lavt, fordi deres mad flyver lavt.

Nogle af de gamle varsler virker altså og har en fornuftig forklaring, mens andre (de fleste) set med nutidens viden er det rene vås. Hvem vil i dag fx tro på, at hele årets vejr kan forudsiges i dagene mellem jul og nytår? Mange har rigeligt med blot at forholde sig til meteorologernes fem dages udsigter.

Udgivet på Borgens Forlag
Antal sider 178
Forordet er naturligvis skrevet af Henrik Voldborg.

Den høje legebog
- Børnelege for alle mellem 3 og 100 år

Ny bog om alle de klassiske børnelege; lege som vores forfædre yndede at udfordre hinanden med. Forordet er skrevet af Jytte Abildstrøm, hele Danmarks dejlige legetante.

De gode gamle børnelege som at hinke i rude, sjippe eller lege kongeskjul lever i bedste velgående. Man skulle ellers tro, at vor tids væld af underholdningstilbud og mere elle mindre avanceret legetøj ville overdøve sanglegene i frikvarteret.
Det at lege sammen går aldrig af mode. De klassiske børnelege er stadig et hit blandt børn og voksne, da de både er underholdende og konkurrencebetonede og byder på fællesskab og et samvær som hverken legetøj, computeren eller tv'et kan hamle op med.

I DEN HØJE LEGEBOG får læseren et overblik over mange af de gamle børne- og sanglege, der stadig spreder glæde i skolegården eller på familieskovturen. I bogen beskrives både de kendte lege som f.eks.ståtrold eller bro bro brille samt nogle af de børnelege, der for længst er gået i glemmebogen, men blot venter på at blive genopdaget og leget igen. Desuden fortæller bogen om de lege, der er knyttet til årets højtider og fester f.eks. at slå katten af tønden eller at trante æg til påske.

Udgivet den 1. oktober 2004 på Borgens Forlag.
Antal sider 137.
Forord af: Jytte Abildstrøm

Hverdagens overtro
- i det moderne Danmark

7-9-13 ... Her er en bog fuld af oplysninger om dén overtro, vi stadig holder i live – og om nye typer overtro.

I gamle dage fyldte overtro meget i menneskers bevidsthed og i deres hverdag. I dag, hvor videnskaben efterhånden forsøger sig med forklaringer på næsten alt her i livet, og hvor vores almene viden er omfattende og oplysning er i højsædet, skulle man mene, at overtroen var blevet et levn fra fortiden. Men sådan er det ikke.
Godt nok er vi på mange måder ikke længere så over tro iske som i gamle dage, men alligevel krydser vi fingre for hinanden, finder firkløvere, som kan bringe lykke, banker under bordet, undgår de sorte katte på vejen og går pænt uden om stiger – for man kan jo aldrig vide.

Den gamle type overtro fylder derfor ganske meget i hverdagen. Her er den lille overtro om lykkeedderkopper, fugleklatter, hestesko og amuletter. Her er saltet over skulderen og talmagien, og her er spøgelser, genfærd og særligt uheldsvangre dage.
Hertil kommer "ny" (over)tro, som er blomstret op i forbindelse med interessen for det alternative, f.eks. krystalenergi, jordstråler og numerologi, og samtidig ser vi nye skikke og overtro fra indvandrere, som er med til at belyse vores folkelige, kulturelle selvforståelse.

HVERDAGENS OVERTRO beskriver alle disse former for overtro, deres oprindelse, deres kulturhistorie og deres moderne gennemslagskraft.

Udgivet den 6. november 2003 på Borgens Forlag.
Antal sider 153.
Forord af: Religionsforsker Mikael Rothstein.


Årets fester
- i det multikulturelle Danmark

En bog om alle de store fester og familietraditioner vi kender her til lands. Men også om de fester og traditioner, der forbindes med Kristendommen, jødedommen, islam, hinduisme og buddhisme.

Noget af det, der binder os sammen som nation, er vores traditioner, højtider og fælles fester. Men der er en risiko for, at en del af disse med tiden går i glemmebogen eller mister deres reelle indhold – ikke de store som f.eks. jul og påske, men de mindre som f.eks. helligtrekonger, store bededag eller mikkelsdag.

Ydermere lever vi i en stadig mere flerkulturel verden, hvor vi hver især kommer med forskellig baggrund og således også forskellige traditioner. Det kan dreje sig om højtider og fester, som vi ikke kender, da de ofte er forbundet med andre religioner end kristendommen, og ofte fester og skikke, der på grund af vores mangelfulde viden er med til at fremmedgøre os over for hinanden.

ÅRETS FESTER giver læseren indsigt i de gode gamle danske traditioner og højtider lige fra nytåret til advent og jul, kyndelmisse og fastelavn til påske og pinse, mors og fars dag til 1. og 4. maj og grundlovsdag. Her er masser af kulturhistorie og traditionsbeskrivelse at blive klogere af og lade sig inspirere af.

Herudover giver bogen en oversigt over andre traditioner og riter – muslimske og jødiske og hinduernes og buddhisternes – således at flere kulturer kan have gavn af bogen – både ved at hente viden om egne traditioner og stifte bekendtskab med andres.

Bogens forord er skrevet af reIigionsforsker Mikael Rothstein.

Udgivet den 9. december 2002 på Borgens Forlag.
Antal sider 245.
Forord: Religionsforsker Mikael Rothstein.

Anmeldelse - Politiken den 20. december 2002: Jul og hele pibetøjet: "Julens traditioner bliver endevendt i Carsten Lingrens håndbog over årets fester i det multikulturelle Danmark - herunder også muslimske og jødiske højtider.

Carsten Lingren: Årets fester - i det multikulturelle Danmark. Borgen, 245 sider, 189 kr. »Julen er en Ting, som folk i de elleve Maaneder af Aaret ikke skænker en Tanke eller højest er enige om, er en meget besværlig Ting, men som den tolvte rejser sig som en Kæmpe, som det er umuligt at diskutere med eller om«. Sådan skrev Emma Gad, et af sin tids mest klartskuende og intelligente hoveder, i 1918, og jeg tror, at hver og en, som har blot en smule ansvar for, at familiens jul forløber nøjagtig, som den plejer, vil nikke genkendende hertil.

Julen, en kæmpe, en fordringsfuld kæmpe, som man alligevel ikke vil sætte på porten, for den hører med. Vi har altid haft den i en eller anden form, hvad enten den var en solhvervsfest eller en fest for at fejre Jesu fødsel. Det sidste tænker kun de færreste på, når de betragter bunken af brugt, krøllet gavepapir, som skal bæres ud efter juleaftens pakkeorgie.

Hvordan julen har været førhen, får man temmelig indgående besked om i Carsten Lingrens bog 'Årets fester', der har den for Pia Kjærsgaard
antageligt provokerende undertitel 'i det multikulturelle Danmark'. For et
sådant er Danmark, så derfor får læseren en koldsindig opregning af, hvor mange 'fremmede' der er i Danmark, og tallet kan ikke siges at være skræmmende: 7,8 pct. af den samlede befolkning udgør de meget omtalte 'fremmede'.

Gennemgangen af afsnittet 'Årets multikulturelle fest- og helligdage'
indledes med et afsnit om jødiske fester og helligdage. Her oplyses om
sabbatten, Rosh Hashanah, Yom Kippur, Sukkot - løvhyttefesten - Chanukka, Purim, Pesach osv. Foruden oplysninger om hvorfor festen afholdes, finder man små beretninger om, hvordan festen/højtiden er blevet fejret i forskellige familier.

Efter afsnittet om de jødiske fester følger et afsnit om muslimske fester
og helligdage, og også her er der tale om kontant og reel oplysning, så nu er der ingen undskyldning for ikke at vide, hvad ramadanen indebærer eller Hajd, valfarten til Mekka, den enhver troende muslim bør foretage en gang i sit liv, hvis han da har råd og er ved godt helbred.

Der gøres pædagogisk rede for forskellen mellem de monoistiske religioner: kristendommen, jødedommen og islam og hinduismen med dennes utal af guder, der hver har deres egne egenskaber. Bogen afsluttes med et afsnit om buddhistiske fester og helligdage.

Carsten Lingren medtager også de to amerikanske fester, som er blevet
indført i Danmark gennem de senere år, Valentinsdag 14. februar og Haloween 31. oktober, begge hjulpet godt på vej af reklameindustri og detailhandel. Dette medgiver han, men han finder dog, at det er godt, at traditionerne dels fornys, dels at der kommer nye til.

Hovedkapitlet handler om julen, om dens traditioner og hele pibetøjet, og
selv om man måske troede, man vidste, hvorfra de forskellige juledelskikke kommer, så viste det sig, at det vidste anmelderen ikke. Så der bliver hældt god og nyttig viden på gennem Carsten Lingrens rolige, fornuftige og solide gennemgang af den festtrang, de fleste af os har i os, og som har udmøntet sig i et sæt af vaner, Emma Gads ubønhørlige julekæmpe kræver af os, og som vi udmønter i hjemmebagte småkager, ditto leverpostej, rullepølse, konfekt og alt det andet, vi synes hører julen til".

Livets fester

En bog om alle de store fester og familietraditioner vi kender fra fødsel, dåb, konfirmation, bryllup og døden (sorgens fest).

Vi festligholder glad og gerne både fødselsdage, konfirmationer, bryllupper – og endda begravelser. Men hvad gør de enkelte fester til det, de er, og hvilke traditioner ligger bag? Hvad er faste elementer i disse fester, og hvad er deres baggrund, både historisk, regionalt og kulturelt? LIVETS FESTER fortæller om det væld af traditioner, historier og fælles arvegods, der ligger i enhver af livets store fester:

- Dåb – gudmoder, faddere, navngivning, dåbskjole.
- Fødselsdage – tro og overtro, ordsprog og leveregler – "søndagsbørn skal leve længe og hele tiden have fuldt op af penge."
- Konfirmationer – hvorfor holder man blå mandag, og hvor stammer skikken fra?
- Bryllupper – kommer papirbryllup før bomuldsbryllup?
- Begravelser – hvorfor holder man egentlig gravøl, og hvad er forskellen på en bisættelse og en begravelse?

Ud over konkrete anvisninger på, hvordan man holder traditionerne i hævd, og hvad der hører sig til den enkelte fest, indeholder bogen en mængde historier og anekdoter fra fortid og nutid til belysning af emnerne i bedste folkemindetradition.

Udgivet på Borgens Forlag d. 29. november 2001
Forord: Biskop Jan Lindhardt.

Den høje flagbog
- Dannebrog i lyst og nød

En "høj" bog om Dannebrog og dets historie. Dannebrog bruges til alt lige fra fodboldkampe og fødselsdagslagkager til grundlovsmøder og officielle lejligheder, af og til efter forgodtbefindende, har man indtryk af. Men hvilke regler gælder der egentlig for brugen af Dannebrog? Hvornår flager man? Hvordan skal man behandle flaget - må man lægge det på jorden eller bruge det som dyne i parken en kold majnat? Hvordan folder man det sammen, og hvordan binder man et rigtigt flagknob? Alt dette får du svar på i denne bog. Her er både teknikken, reglerne og traditionerne og de mange fængslende anekdoter, myter og skrøner om vores alle sammens Dannebrog

Udgivet på Borgens Forlag 2000
72 sider indbundet
Forord: Piet van Deurs.

Anmeldelse af "Den høje flagbog.
Folkeskolen. - Årg. 118, nr. 20 (2001). - S. 53

Rødgrød med fløde. Flæskesteg med sprød svær. Den lille Havfrue. Tivoli. Dannebrog. Vi danskere er et lille stolt folk med masser af fælles arvegods i form af traditioner, kultur og symboler.

I disse år globaliseres verden som aldrig før. For 15 år siden stræbte alle efter at få en antenne, der var så høj, at man kunne tage tysk fjernsyn. I dag oversvømmes alle, der gider købe parabol eller betale til en antenneforening, med flere hundrede kanaler.

Måske derfor har vi i endnu højere grad brug for at markere danskheden. Vi hylder vore fodboldhelte, alle er vilde med Brødrene Olsen, og kongehuset har aldrig tidligere solgt så mange kulørte ugeblade.
Dannebrog er et af de mest danske symboler, til trods for, at vi ifølge legenden fik det dumpende ned fra himlen på krigstogt i de baltiske lande.

I 'Den høje flagbog', der i bogstaveligste forstand er en høj bog, kan man læse om Dannebrogs historie, de mange forskellige
udgaver, og hvem der må bruge dem, om hvordan man skal behandle Dannebrog, og hvornår der skal flages. Du kan finde de fleste oplysninger om Dannebrog i bogen.

Carsten Lingren har gjort en udmærket lille bog om det danske flag. Der er ikke mange billeder, og bogens typografi gør, at den ikke kan anvendes af børn, men mest henvender sig til voksne. Dette til trods vil jeg alligevel anbefale, at man på skolen anskaffer sig et enkelt eksemplar, for bogen er god som opslagsbog om Dannebrog.

Anmeldelse - mandag 07-05-2001

Sos ved tab og tyveri

Et hjælpeværktøj til registrering af indbo og ejendele
SOS VED TYVERI OG TAB hjælper med at finde svar. Sådan undgår du tyveri i boligen, bil og båden. Her er alle de gode råd samlet på eet sted.

Bogen er delt i to dele:

1. del med konkrete og gode råd om præventiv sikring.
2. del er et noteringsværktøj. Her kan man skrive oplysninger om værdier og personlige papirer f.eks. serienummeret på videomaskinen og kameraet, købsdatoer, købspris og meget andet, så man let og hurtigt kan dokumentere det overfor forsikringsselskabet, hvis uheldet alligevel skulle være ude.

SOS VED TYVERI OG TAB er bogen vi alle ville ønske vi havde haft og havde brugt aktivt før det var for sent.

Udgivet på Borgens Forlag 1999
112 sider indbundet